Mig og min stuekanin
Nu lukker jeg lige op for min indre kanin-nørd. Normalt plejer jeg at dæmpe min begejstring for kaniner i det offentlige rum, for folk synes, at det er mærkeligt og røvsygt med kaniner. Det kommer sig nok af en masse forestillinger som folk har om kaniner; at de er kedelige, dovne, kun ejes af små børn osv. Men jeg synes altså, at kaniner er et herligt kæledyr!
Det startede, da jeg boede på et lille kollegieværelse i Roskilde. Jeg er vokset op med forskellige kæledyr og synes det var underligt at bo i et hjem uden dyr. Mit kollegieværelse var vist 20-25 m2 småt, så større dyr som katte, hunde og ponyer var udelukket, men jeg synes, at små gnavere som fx rotter var for småt. Jeg fandt ud af, at man kunne pottetræne kaniner og dermed have dem løbende frit i hjemmet, så derfor satsede jeg på kaninen.
|
|
Race: dværgvædder fuchs.
(Oversættelse: dværg = op til 2 kg., vædder = kompakt krop og hængeører, fuchs = lang pels på kroppen, kort pels i hoved og på ører. Jeg ved ikke, hvorfor man kalder det fuchs, men på tysk betyder det ’ræv’).
Farve: madagascar (med gråtoner) |
En
dværgvædder
fuchs
Den første kanin jeg købte, var en sød, lille han af racen teddy (langpelset, uden at være angora). Desværre døde den efter få måneder og jeg fandt ud af, at avleren havde solgt kaninen til mig, selvom den var for lille til at blive taget fra sin mor.
Da jeg straks ville have en ny kanin, valgte jeg derfor at købe en under mere ordnede forhold og fik fat i en kanin med stamtavle og øretatovering. En hun af racen dværgvædder fuchs med madagascar-farve.
|
|
Kaniner er herlige kæledyr
Jeg har nu haft min kanin, Bunny, i små 5 år og i den tid har jeg godt nok skulle høre på mange jokes om, at kaniner er noget man spiser, og hvordan Bunny kunne blive til et par gode vanter. Folkens, it’s getting old, okay.
Næh, folk skulle bare vide, hvor hyggeligt det er, at have en kanin som kæledyr. Kaniner er ikke passive dyr uden personlighed, som mange tror.
Min kanin er en kælepotte uden lige (hun puffer til min hånd med snuden for at signalere, at hun vil kæles), hun kommer ud i gangen og hilser på mig, når jeg kommer hjem, hun kan blive sur og slå med forpoterne, hun kan knurre, hun kan ”spinde”, hun kan blive glad og komme i legehumør (så hopper hun helt fjollet rundt), hun stamper i gulvet, når hun bliver bange, hun kan sige ”fuck dig” ved at hoppe væk fra mig og lave høje spjæt med bagbenene og nogle gange vækker hun mig om morgenen ved at springe op i sengen og slikke mig i hovedet som en anden hund.
Hun kommer på kommando, hun tigger mad, hun er kræsen, hun besørger på sit kanintoilet, hun bider ting i stykker – med andre ord er hun et helt almindeligt kæledyr.
|

 |
 |
Stuekaniner
I Danmark forbinder mange vist kaniner med tykke dyr, der ligger stille i deres bur hele dagen og finder sig i at blive taget op i ny og næ. I USA er det meget mere almindeligt at have kaniner som stuekaniner, hvor kaniner altså hopper frit rundt i hjemmet og i haven, på samme måde som katte og hunde. Det er altså også så hyggeligt med en hoppende kanin i hjemmet.
Man skal selvfølgelig lige huske at kaninsikre sit hjem (gem alle ledninger og giftige planter væk og sørg altid for, at kaninen har grene, slik eller legetøj den godt må tygge i.. ellers æder den dit bordben, panel eller lignende).
Jeg kan varmt anbefale bogen Stuekaniner – og havekaniner, der kan lånes på biblioteket.
|
Facts du (måske) ikke vidste om kaniner:
- Kaniner ”snakker” ikke. De kan godt, men vælger ikke at gøre det
- Kaniner er ikke gnavere. Man snakker om, at de er i familie med klovdyr
- Kaniner kan ikke kaste op
- En kat leger, at den jager byttedyr. En kanin leger, at den bliver jaget af et rovdyr og laver derfor spjæt (på engelsk kalder de det ’binkies’), løber rundt og laver skarpe sving
- Nogle gange sover kaniner med åbne øjne
- Kaniner har højdeskræk
- Katte spinder, når de er rolige og har det godt – kaniner skærer tænder og laver gumle lyde
- Lige inden en kanin dør, kommer den med et såkaldt dødsskrig. Jeg har aldrig hørt det, men det skulle være højt og væmmeligt. Hvis en vild kanin bliver fanget af et rovdyr, er dens sidste chance for at overleve at skræmme rovdyret med sit høje skrig – dødsskriget er altså et instinkt og et sidste forsøg på at overleve for kaninen
- Rekorden for længdespring hos kaniner er på omkring 3 meter. Crazy, ik?
|

|